Familiesamtaler

- kan rekvireres

Dette kursus giver dig i bare en teoretisk viden, men også praktiske færdigheder i at planlægge, forberede og afholde løsningsfokuseret samtaler med familier, det vil sige børn og deres forældre, stedforældre, søskende og bedsteforældre. 

Varighed:

Kurset består af fem undervisningsdage fordelt på tre undervisningsgange over to måneder. Dertil kommer hjemmeopgaver og litteraturlæsning, så kurset samlet har et omfang på 40 timer. Læringsdesignet er bygget op over en tæt kobling mellem teori og praksis, hvilket sikres ved integrering af øvelser samt at du til træningsdagene kan medbringe film af løsningsfokuseret arbejde med familier. 

Indhold:

Modul 1 består af to indførende undervisningsdage i løsningsfokuseret teori og metode samt de grundlæggende antagelser, og hvordan de viser sig forhold til forældre og børn. Dagene vil beskæftige sig med temaer som: den samskabende dialog, samtalens struktur, at sætte retning (og holde den), at arbejder med flere mål/forandringsønsker, redskaber til at inddrage børn og forældre i samtalen, forskellige samtaleformer (kontekstafklaring) - og en masse andet.

Formen er en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser, film mm. ligesom der på første undervisningsdag udleveres litteratursamling til resten af kurset.

Modul 2 er en opfølgnings- og fastholdelsesdag, hvor vi fokuserer på, hvad I er lykkedes med, og hvad er der behov for at repetere? Vi skal lægge nye lag på praksis, eksperi-mentere med samtaler med flere, se film og både snakke om udfordringer og succes’er.

Modul 3 afrunder workshoppen med to dage, som giver deltagerne mulighed for at centrere sig om den enkeltes praksis. Dagene bygges op om egne film af samtaler, dvs. hvordan du omsætter læringen om løsningsfokuserede samtaler med familier, hvordan det viser sig i praksis. Designet er bygget op, så alle arbejder med egne klip såvel som de andres, hvilket sikrer optimal progression og et kursus af høj faglig kvalitet.

målgruppe:

Målgruppe: kurset henvender sig til professionelle, der arbejder med at skabe og understøtte forandringsprocesser i familier, uanset funktion, dvs. pædagog, lærer, familiebehandler, socialrådgiver, sundhedsplejerske o.a. vil få gavn af kurset.

Pris:

Pris: 75.000 kr. ved op til 20 deltagere inkl. materiale og transport ELLER 7.000 kr. pr. deltagere ved min. 8 deltagere, hvor der kan udbydes eksterne pladser. Alle priser er ex.moms.

Deltagerbevis:

Deltagere, der har deltaget aktivt samt været tilstede mindst 80 % af tiden, modtager deltagerbevis. 

Undervisere:

Anne-Marie Wulf: Familieterapeut, Master i Pædagogisk Udviklingsarbejde, censor ved Diplomuddannelsen i Relationel Familieterapi samt akkrediteret underviser og supervisor.

Tilmelding:

Du tilmelder dig under “Tilmelding” - undervisning foregår i København / Lyngby eller på jeres arbejdsplads. Ved kurser på Fyn/Jylland tillægges overnatning.