forside FiC.jpeg

særligt tilrettelagte forløb

Dansk Løsningsfokuseret Institut er ofte involveret i projekter, uddannelsesforløb eller workshops på arbejdspladser. Det kan være en gruppe, der ønsker at integrere nye metoder i et projekt, ledelsen der ønsker en særlige metodisk tilgang eller medarbejdergrupper fra forskellige kommuner, der går sammen om at booke en workshop. Uanset, så tilrettelægges forløbet konkret til jer, og derved bliver mere relevant og bedre kan implementeres i praksis.

Andre gange ønsker arbejdspladser at kombinere opkvalificering af medarbejdere med supervision for at sikre implementering og metodefastholdelse i hverdagen, - det giver både større udbytte af undervisningen samt forstærker praksis, når metoden jævnligt er genstand for refleksion og perspektivering gennem supervision.

Det helt afgørende er et didaktisk design, der sikrer at alle, uanset læringsstil, kan få udbytte af forløbet. Derfor er vores undervisning altid en vekselvirkning mellem oplæg, film og træning. Vi analyser praksis gennem film og transskribering, så vi skaber fælles læring, og får fokus på det den enkelte lykkedes med.

“Sommerfuglehæftet” blev udviklet i forbindelse med implementeringen af “Familien i Centrum” i Gentofte Kommune, hvor 150 medarbejdere modtog fire dages undervisning for at understøtte en tværfaglig samarbejdsmetode omkring udsatte børnefamilier. Designet blev otte hold á 25 medarbejdere, der blev undervist på tre moduler over samlet periode på seks måneder.

I opgaver af den størrelse udarbejder vi specifikt undervisningsmateriale og understøtter læringen ved at etablere grupper med medarbejderne på tværs af afdelinger. Det fik som sidegevinst at flere medarbejdere oplevede, at kollegaer kom tættere på, og at “kommunen blev mindre”. Interesserede kan høre mere ved at kontakte Anita Bahnsen, leder af Social & Handicap, Gentofte Kommune.