Løsningsfokuseret terapi og coaching

advanced level - praksis i sociale kontekster

  • For dig, der allerede har lært at arbejde løsningsfokuseret i din praksis.

  • Uddannelsen skaber mulighed for at lære om det teoretiske og filosofiske afsæt, der informerer en løsningsfokuseret tilgang. 

  • Undervisningen er praksisnær, dynamisk og struktureret.

  • Enkel og digitaliseret adgang til materiale, litteratur, opgaver mm.

  • Mere end 60 timers undervisning, supervision og studiegruppe

  • Pris 24.000 ex. moms, inklusiv bøger, gæsteworkshop & forplejning

  • Du tilmelder dig uddannelsen under Tilmelding og Info.

  • Medlemmer af faglige organisationer kan søge tilskud via Den kommunale kompetencefond ligesom du efter aftale med din arbejdsgiver kan selvfinanciere uddannelsen via Bruttolønsordningen.

  • Optagelseskrav er Certified Solution-Focused Practitioner eller mindst 55 timers dokumenteret undervisning og træning i løsningsfokuseret uddannelse samt dokumenteret 100 timers praksis. Skriv for nærmere info om optagelsesprocedure.


undervisningsplan

næste hold begynder Oktober 2023:

  • Modul 1 - : Mikroanalyse

  • Studiedag

  • Modul 2 - Teams og grupper

  • Studiedag

  • Modul 3 - Familier og Børn

  • Studiedag

  • Modul 4 - Misbrug og afhængighed

  • Studiedag

  • Modul 5 - Ledelse

  • Opsamling og pre-examination:

  • Første mulighed for eksamination

Mellem de enkelte moduler skal du afse tid til tre gange to timers teamsupervision samt arbejde i studiearbejde, individuelt og sammen med medstuderende, dét kan være på de afsatte studiedage. Undervisningen foregår fra kl. 9 - 15:30 i enten Lyngby eller København, delvis forplejning indgår, du skal selv sørge for frokost.

Detaljeret programoversigt for de enkelte moduler fås ved at maile kontakt@danskloesningsfokuseretinstitut.dk

Indhold & Design

Advanced Level er fem tema-moduler og består af undervisning, øvelser og eksempler, samt gennemgange af ideer fra teoretikere som f.eks Bateson, Wittgenstein og Erickson samt disses betydning for praksis i det løsningsfokuserede felt. Undervisningen tilrettelægges på måder, der giver mulighed for at knytte an til teoretiske og metodiske spørgsmål, der udspringer fra de studerendes arbejdsliv og praksisfelt, hvorfor meget af undervisningen knyttes an til dine optagelser af din løsningsfokuserede praksis. Uddannelsen sætter dig i stand til at arbejde løsningsfokuseret i forskellige arbejdsmæssige kontekster, og som studerende beslutter I i fællesskab, hvilket tema/modul I ønsker at sætte særligt fokus på gennem supplerende litteratur (bog), processkrivning samt fordybelse.

Familier og Børn

Den løsningsfokuserede praktiker arbejder med at stille spørgsmål for at få familien eller barnet til at beskrive den foretrukne fremtid på en positiv konkret og detaljeret måde - med andre ord ved at bruge LEAD’en. Hvordan er det muligt i arbejdet med børn, unge og familier? Hvordan kan den løsningsfokuserede praksis tilpasses genstandsfeltet med børn? Vi sætter i dette modul fokus på de særlige greb, teknikker og konkrete redskaber, der kan anvendes i arbejdet med børn, og hvordan det kan blive muligt at arbejde i retning af løsninger, færdigheder, styrker og ressourcer på måder, som er legende og inddragende.

Ledelse

Løsningsfokuseret ledelse vinder frem med ideer om, hvordan ledelse kan udmønte sig, når man skal holde eks. sygefraværs- eller medarbejderudviklingssamtaler, eller hvordan man som leder kan bevæge sig fra “anføreren” eller “tjener” til “the community coach” for i ledelses og organisationssammenhænge er coaching også ofte anvendt, og vi vil berøre distinktionen mellem terapi og coaching samt muligheder for organisations- og personaleudvikling.

Grupper & Team

Socialt gruppearbejde er velkendt, og på dette modul vil vi fokusere på, hvordan du kan arbejder løsningsfokuseret med flere på samme tid, uanset om det er teams eller grupper. Vi vil se på distinktionen mellem teams og grupper, herunder  på,  hvordan de andre deltagere kan bidrage og være hjælpsomme for den enkelte, samt på hvordan man kan arbejde med mange “foretrukne fremtider” på samme tid, og integrere multiskalering.

Mikroanalyse

Mikroanalyse sætter spotlight på dialogen og er et redskab til at afklare og forstå samtaler, vi har med andre blandt andet med henblik på at finde ud af, hvordan vi i bedst kan være hjælpsomme, - hvordan samtalen samskabes og hvordan andre mikroanalytiske greb kan anvendes. Vi fordyber os i forskellige mikroanalytiske greb som spørgsmål og leksikale valg gennem både det talte og skrevne sprog.

Misbrug og afhængighed

Modulet centrerer sig om, hvordan det løsningsfokuserede praksisfelt folder sig ud i forhold til at arbejde med mennesker med misbrugs- eller afhængighedsproblematikker, herunder hvilke teknikker, spørgsmål og greb, der kan være særlige anvendelige samt hvilken viden, forståelser der er i genstandsfeltet. Hvordan ser forskellige retninger indenfor den løsningsfokuserede tilgang på dette område?

Eksamination & Certificering

For at gå til eksamen skal du have deltaget i 80 % af undervisningen, svarende til deltagelse på fire ud af fem moduler. Eksamen består af to dele, dels en skriftlig del med Multiple Choice omkring gennemgået pensum samt litteratur, og en praktisk, hvor du medbringer en optagelse af et stykke løsningsfokuseret praksis fra din arbejdshverdag, som du mener repræsenterer det, du har lært.

Multiple Choice

For at bestå eksamen skal du have 75% rigtige svar i din Multiple Choice, der altså tager afsæt i uddannelsens pensum, bøger og artikler og foregår online. Du modtager et link til opgaven, der består af 20-25 spørgsmål, der skal besvares indenfor 12 timer.

Praktiske færdigheder

For at bestå den praktiske del af eksamen skal du via dit medbragte filmklip demonstrere at have tilegnet dig evnen til gennem løsningsfokuseret metode at engagere andre i samtale om, hvordan livet ser ud, når først problemet er blevet mindre eller er helt væk. Dernæst har du med underviser og censor en dialog omkring de ideer og refleksioner, der følger af første del af eksaminationen. Således evaluerer den praktiske del af eksamen ikke bare dit kendskab til og brug af basale løsningsfokuserede principper og teknikker, men også din evne til at reflektere over egen praksis i en løsningsfokuseret ramme.  

certifisering

Certificering som Advanced Solution-Focused Practitioner gives ved bestået eksamen, både den skriftlige og praktiske samt dokumenteret 100 timers løsningsfokuseret praksis indenfor ét år (50 timers samtale logs + 50 timers ordinær registrering). Med certificeringen modtager du udover eksamensbevis et ‘stamp’ til at benytte på officielle papirer mm.

For at sikre, at alle har mulighed for at nå dette, kan man gå til eksamen på to forskellige tidspunkter indenfor en tre måneders periode. Således kan hvert niveau strække sig fra ni til tolv måneder.

Læs, hvad andre har sagt:

Den tilgang og metode der har været frem til nu på dette studie, har været præcist som det skal være. Der er rum til fordybelse og der er rum til refleksion. Jeg tænker, at der kunne have været en bedre og mere skarp indstilling fra eget synspunkt med at få de videoer i hus, men det er ikke noget til dig. Derudover kan jeg lide den tilgang med de film der har været, og det er blevet leget ind på en god og sober måde, så man ikke selv har bemærket, hvor skarp man selv er blevet i hele denne proces, hvilket egentligt er ret imponerende hvis du spørger mig, - hvordan har du gjort det.

Lige nu er jeg her og trods min situation, så er jeg meget tilfreds med den hjælp og den form for supervision som der har været og den der er når det hele brænder på. Tak for dig siger jeg bare. jeg må sige at den inddragelse der er af hele teamet er klart en kæmpe force som du benytter dig af og jeg værdsætter denne tilgang meget og mener også at det er klart brugbart i andre kontekster også, så det er hermed nappet.. tak.
— Nnenna Matzon, 2020