Løsningsfokuseret Praktiker Master Level
- med fokus på formidling, supervision & traumearbejde
For dig, der allerede mestre den løsningsfokuserede praksis i forskellige kontekster, kan Master Level tilføre dig:
Et eksperimenterende rum sammen med andre erfaren praktikere, hvor I trækker på hinandens erfaringer og ressourcer.
Undervisningen er praksisnær og dynamisk med høj grad af medindflydelse.
Selvvalgt fordybelsesområde med individuelt uddannelsesplan.
Enkel og digitaliseret adgang til materiale, litteratur, opgaver mm.
Mere end 60 timers undervisning samt arbejde i studiegruppe.
Pris 25.000 ex. moms men inklusiv materiale, bøger, gæsteworkshop & forplejning.
Du tilmelder dig uddannelsen under “Tilmelding”.
Medlemmer af faglige organisationer kan via Den kommunale Kompetencefond søge eventuelt tilskud. Tal med din leder, og tjek “Den kommunale kompetencefond”, hvor du også finder ansøgningsskema.
Optagelseskrav er Basic og Advanced Level eller mindst 130 timers tilsvarende undervisning og træning i løsningsfokuseret teori og metode samt dokumenteret 200 timers praksis. Optagelse af samtale skal fremsendes og godkendes for optagelse.
hold 3 begynder efterår 2026.
På Master Level struktureres uddannelsesprogrammet som et slags eksperimentarium. Programmet vil bestå af øvelser, workshops, oplæg og andre former for indlæg, og give dig mulighed for at eksperimentere med selv at stå for disse. Du kommer til at træne dig i at undervise, og tilrettelægge samme ligesom Supervision, som undervisningsmodul er en del af Master Level. Eksperimentariets form vil sikre et læringsmiljø, der gør det muligt for dig i fællesskab med de andre deltagere at opøve dine individuelle kompetencer indenfor dit særegne interessefelt. Med lidt andre ord sigter dette niveau også på at engagere dig i formidlingsprocesser, der vil øge og udvikle din løsningsfokuserede praksis samt din viden og forståelse af de teoretiske og filosofiske dimensioner.
Din praksis er gennem to år blevet integreret og forankret, og du mestrer den nu i forskellige kontekster. Det tredje år omhandler muligheden for fordybelse i et særligt interessefelt samt oparbejde kompetencer indenfor formidling, undervisning og supervision. Du vil erfare at dette tredje år, Master Level adskiller sig ved at være langt mere individuelt designet, men stadig med et omfang på mindst 60 timer + studiedage. Master level centrerer sig om følgende fire emner / moduler:
Eksamination & Certificering:
Forinden eksamen afleveres en skriftlig synopsis af dit fordybelsesområde, hvor du dels beskriver din læring i forløbet samt evaluerer de mål, du har opstillet i uddannelsesplanen. Din synopsis skal mindst fylde tre A4 sider. Når undervisningen er afsluttet har du mulighed for at gå til eksamen. Eksamen ligger i forlængelse af din uddannelsesplan, og vil bestå af to dele; en del, der relaterer sig til den præsentationsform du har valgt i dit fordybelses felt (workshop, artikel, film el.a.) og en del, hvor du viser film fra dit selvvalgte fordybelses felt og demonstrere, hvordan løsningsfokuseret praksis indgår og anvendes. Eksaminationen forventes at foregå på engelsk med deltagelse af et IASTI-medlem. Nærmere information kommer, men formen med dialogisk feed-back vil være velkendt.
Certificering gives når:
Dokumenteret 100 timers løsningsfokuseret praksis indenfor 1 år, fordelt med 30 timers almenpraksis og 20 timers almene samtalelogs samt 30 timers praksis og 20 timers samtalelogs, der alene relaterer sig til dit selvvalgte fordybelsesområde.
Modtaget supervision som krævet på det aktuelle niveau samt bestået eksamen.
For at sikre, at alle har mulighed for at nå dette, kan man gå til eksamen på 2 forskellige tidspunkter indenfor en 3 måneders periode. Således kan hvert niveau strække sig fra 9 til 12 måneder.
Læs, hvad andre har sagt:
“Som studerende på Dansk Løsningsfokuseret Institut har jeg oplevet Anne-Marie som en underviser der har ambitioner om at den studerende ikke blot skal tilegne sig viden men også kunne sit fag svarende til det niveau man studere på. Det er en tryg og god fornemmelse at have været i spil i praksis når eksamen nærmer sig.
Anne-Marie og andre undervisere på DLI har etableret et udfordrende undervisningsforløb, som stiller krav til den enkelte og gruppen samtidig med at der har været plads til individuelle behov.
Anne-Marie og DLI får mine bedste anbefalinger.”
KICK OFF d. 7. september 2026
Denne kick off dag har til formål at samles og få talt om det kommende år på DLI. Vi skal kort gennemgå masterniveauet og omkring indholdet af de forskellige moduler, planlægge studiegrupper og studiedage samt tale logs.
Undervisning & formidling:
Formålet er at træne og udvikle færdigheder i at undervise og formidle den løsningsfokuseret tilgang og tænkning. Konkrete undervisningsdage bliver tilrettelagt individuelt og differentieret mellem de studerende, så den enkelte får mulighed for at mestre de forskellige funktioner og discipliner, der er knyttet til det at være underviser. Du formulerer læringsmål og i samarbejde med underviser udarbejdes feedback samt supervision af din undervisning.
Supervision:
2-dages modul, hvor vi centrerer os om supervision som begreb og den særlige kontekst. Løsningsfokuseret supervision præsenteres som en model, der skaber mulighed for at bruge og udvikle supervisandens ressourcer gennem brug af forskellige metoder, greb og teknikker. Du vil efter dette modul være i stand til at supervisere teams og individer
Traumearbejde:
Modulet består af 2-dage med international underviser, pt. er datoer ikke fastlagt, men angiveligt marts 2027. Løsningsfokuseret traumearbejde adskiller sig fra traditionelt traume arbejde med at fokusere på resilience og mestring end bearbejdelse af de hændelser klienten har været udsat for.
Selvvalgt fordybelsesemne:
Foråret 2027 og frem til eksamen, går med valg af fordybelses felt, - dit særegne interessefelt, og kan være en overbygning på de temaer præsenteret på Advanced og Master Level eller ét helt nyt. Du skal lave et skriftligt oplæg, en Uddannelsesplan, der skal sige noget om, hvad du ønsker at mestre og fordybe dig i. _______________________________________
Som det samlet fremgår forankres eksisterende praksis samtidig med nye lag tilføres. Vær opmærksom på, at der mellem nogle moduler er fastlagt obligatorisk studiedag, som vi forventer, at I deltager i og som ses, som en del af undervisningen. Alle dage undervises fra kl. 9 - 15:30, og undervisningen foregår i enten Lyngby eller København, forplejning og materialer indgår i prisen.
Læs, hvad andre har sagt:
“For mig har det været rigtig godt, at der stilles krav til praksis om dokumentation af antal timer i praksis og film som skal vises på alle moduler- at se sig selv på film og få feed back herpå er meget lærerigt ! På 3. år synes jeg det er fantastisk, at man skal undervise i Løft - når du lærer det er det for mig tegn på, at du virkelig kan og har lært den løsningsfokuserede tilgang. At få lov at komme med DLI ud og undervise i Gentofte Kommune har rustet mig meget, og været stor udfordring og meget lærerigt!
Uddannelsen byder på forskellige moduler både emner som at arbejde med grupper, børn i terapi , misbrug ,traumer mm og her indgår også forskellige underviser - fx mulighed for deltagelse i 2 dages konference med John Henden har også været meget inspirerende!
At vi på 3. År kunne fordybe os i et særligt felt og skulle slutte af med her en synopsis men igen vise en film - vi er hele tiden blevet holdt op på vi skal kunne mestre løft i praksis! Undervejs på uddannelsen er vi blevet parret i studiegrupper / makkerskaber - det har en været fantastisk støtte at have et sådan og på 3. år hvor der er mere selvstudie har det været særligt godt !
Alt i alt : Det har været en personlig og udviklende rejse for mig med 3 gode år på DLI og jeg bruger Løft rigtig meget i mit daglige arbejde som forebyggelseskonsulent i GK og jeg bruger tilgangen med stor succes i mine alkohol samtaler og gruppeforløb med rygestop og også i min personlige hverdag er det mindset vundet ind !! Fx nu min søn netop er startet i skole spørger jeg ham hver dag ; hvad har været det bedste idag i skolen? ”