Den løsningsfokuseret Mentor

Kurset er til dig, der arbejder som mentor, og som ønsker at få en teoretisk viden og praktiske færdigheder i at mentere borgere ud fra de løsningsfokuserede antagelser og metoder. Du vil efter endt kursus kunne guide, støtte og vejlede andre mennesker i at nå deres mål og forandringsønsker, - og måske indenfor rammer sat af et Jobcenter.

Varighed:

Kurset består af fem undervisningsdage fordelt på tre moduler, der løber over minimum to måneder. Hertil kommer hjemmeopgaver og litteraturlæsning, - samlet har kurset et omfang på 45 timer. Som det er kendetegnende for al undervisning på Dansk Løsningsfokuseret Institut bygges læringsdesignet op over en tæt kobling mellem teori og praksis. Dette sikres dels ved integrering af øvelser samt at du som deltager til træningsdagene skal medbringe videooptagelser af dit løsningsfokuseret arbejde med en mentee. 

Indhold:

Modul 1 består af to undervisningsdage i løsningsfokuseret teori og metode samt de grundlæggende løsningsfokuserede antagelser, og hvordan de viser sig forhold udsatte borgere. Dagene vil beskæftige sig med temaer som den samskabende dialog, samtalens struktur, at sætte retning (og holde den), at arbejder med forskellige mål gog forandringsønsker, eks. borgerens på den ene side og Jobcentrets på den anden, redskaber til samtaler med den umotiverede borger, borgere med psykiatriske diagnoser samt forskellige samtaletyper (kontekstafklaring) - og en masse andet :-)

Formen er en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser, film mm. ligesom der på første undervisningsdag udleveres litteratursamling til resten af kurset, som knytter sig til kursets tema.

Modul 2 består af en opfølgnings- og fastholdelsesdag. Hvad er I lykkedes med, og hvad er der behov for at samle op på? Afhængig af deltagerantal skal vi eksperimentere med mere konkrete vanskeligheder du som deltager kan opleve, se film og både snakke om udfordringer og succes’er.

Modul 3 indeholder to træningsdage, hvor du får mulighed for at fokusere på din praksis på arbejdspladsen. Disse dage bygges op om egne videooptagelser af, hvordan du mestrer med at omsætte din viden og arbejde som løsningsfokuseret mentor. Alle arbejder med egne klip såvel som de andre, hvilket sikrer optimale progressionsmuligheder og skaber et kursus af høj faglig kvalitet.

Målgruppe:

kurset henvender sig til professionelle, der arbejder i mentorfunktion, uanset om det er som ekstern leverandør eller ansat i eksempelvis et Jobcenter, dvs. dit arbejde centrerer sig grundlæggende om hos udsatte borgere at skabe og understøtte forandringsprocesser, der arbejder i retning af erhvervsmæssig afklaring, og/eller tilbagevenden og/eller motivation af samme.

Pris:

75.000 kr. ex. moms ved op til 22 deltagere ELLER 7.500 kr. pr. pers. ved min. 8 deltagere. prisen inkluderer materiale.

Interesseret:

Kontakt mig for yderligere oplysninger på tlf. 26700509. Undervisning foregår enten i Lyngby eller på jeres arbejdsplads.

Undervisere:

Anne-Marie Wulf, Familieterapeut, Master i Pædagogisk Udviklingsarbejde samt IASTI-akkrediteret underviser, founder af DLI.