Om DLI's grundlæggelse

Kimen til DLI blev lagt for mange år siden, da Anne-Marie og Karin mødte hinanden på deres diplomuddannelse i familieterapi. Vi kom fra to forskellige praksisverdener og havde hver voresfaglige baggrund, men vi var fælles om så meget andet. På en måde tænker vi nu, at vi blev hinandens ”forskel der gør en forskel.” Tilpas forskellige til at opbygge et fællesskab, der i den grad forstyrrede og udfordrede vores tankevirksomhed og -produktion. Dette fælleskab begyndte hurtigt at tage form og vokse og en særlig eftermiddag førte det os så vidt omkring, at vi blev enige om, at vi ville noget sammen og med hinanden. Vi husker begge meget tydeligt, hvordan solen varmede os, mens vi sad på det sommergrønne græs lænet op af den røde husgavl og diskuterede og tænkte; positivisme, epistemologi, konstuktivisme, kybernetik, systemer, socialkonstruktionisme og meget mere. Vi smagte på ordene. Nogle smagte så fremmede og eksotiske, at vi kom til at kløjs lidt i dem og måtte spytte dem ud for kigge på dem igen, inden vi smagte videre. Andre smagte os bare, og visse smagte efter mere. Diplomuddannelsen i familieterapi præsenterede os for de mange forskellige måder, hvorpå man kan bedrive terapi, og det hele var så spændende… vi smagte og smagte. Vi diskuterede og undrede os, forklarede hinanden og blev helt i tvivl. Vi grinede og måbede alt i mens vi blev mere og mere sikre på vores gryende fællesskab. På et tidspunkt kom Harry Korman og præsenterede os for den løsningsfokuserede tilgang. Fra da af tog det fart.

Vores løsningsfokuseret vej

En af de veje vi valgte videre frem, var diplomuddannelsen fra hos Harry Korman, SIKT i Malmø. En del af uddannelsen er at læse Clues, drøfte, reflektere og perspektivere bogen.

Nedenstående korrespondance kom ud af den proces og er et en godt eksempel på vores samarbejde, gensidige inspiration og skabelsen af et fælles løsningsfokuseret "legeland". Uden det ville ingen af os have været, hvor vi er i dag.

Formen har vi taget med os videre, og den vil også blive en del af den måde, du som studerende kan arbejde med din litteratur på DLI, - blot på en digital platform. 

                                                                                                                                                                                                 8. marts 2011

 Kære Anne-Marie                                                                                                    

Her er nogle af mine overvejelser fra Clues…

Men først: Kan du huske hvilken oplægsholder, der lagde ud med, at han engang havde forsøgt at omdøbe Løsningsfokuseret terapi til èt eller andet men, at der ikke var kommet en eneste tilmelding til hans seminarer – at han derfor havde opgivet og nu også brugte begrebet løsningsfokus, men stadig synes at det er misvisende?? Jeg husker det som om vi begge blev optaget af det – men måske var det mest mig :-) Nå, men jeg starter med nogle citater fra bogen – De to første har jeg læst op for alle, der gad høre - og sikkert også for et par stykker af de andre.

Side 6:

In fact solutions has been looked at so rarely that solutions has become the hidden half of the ”problem/solution” distinction. This has led to a muddle because the distinction marker or the slash has become a barrier and the distinction itself has become a dichotomy.

 Side 7:

At first sight we seem to be creating a new dichotomy out of the distinction. However this, view is misguided. Most simply stated, problems are problems and they can best be understood in relation to their solutions.

Side 78:

“When words in our ordinary language have prima facie analogous grammars we are inclined to try to interpret them analogously; i.e. we try to make the analogy hold throughout.” Wittgenstein

Sprogspillet reglerne/grammatikken i sproget forleder os til at tro på os selv som depressive, angste eller dårlige forældre. Sproget lægger ikke op til ”huller” i – eller undtagelser fra den beskrivelse vi laver. I citatet fra side 6 fremhæves opmærksomheden på ”The hidden half” – eller hullerne/undtagelserne… undtagelserne fra at være deprimeret: … being depressed is defined, in part, by not being depressed.

En anden måde at tale sig op imod egenskabs- eller essenstænkning – og ind i måder, hvorpå vi konstruerer identitetskategorier. ( Her er vel en teori/hypotese eller i hvert fald en udtalelse om identisteskonstruktioner og betingelser herfor) Og derfra til undtagelserne; opdagelsen af, at jeg ind i mellem er ”ikke-deprimeret”: the client can change his grammar of his statement to ”at times I feel depressed.

Min pointe: ved at se på Problem/Løsning og se / som et forbindelsesled fremfor en barriere, får vi nye muligheder med sproget – det almindelige sprogspil brydes når vi kaster lys på ”The Hidden Half”

                                                                                                                                                                                     Gentofte d. 21.3.2011

Kære Karin

Pudsigt, jeg ved jo ikke lige, hvilken anledning du tænker på og kan ikke erindre historien omkring ’et seminar uden tilmeldinger’, men jeg har tidligere hæftet mig ved, at Ben Furmann har sagt, at Solution Focus er et dårligt navn, men for sent at ændre ! Han foreslår i stedet Progress Focus, da denne tænkning omhandler positive forandringer. Personligt er jeg nu godt tilfreds med navnet – solutions focus handler om at sætte løsninger i fokus – og problemer i skyggen. Måske vi skulle kaldes det ”Problem in the shadow” eller ”How to place problems in the shadow”

Lige netop omkring dine refleksioner over undtagelser, mener jeg ikke oversættelsen med ’opdagelsen af, at jeg ind imellem er ”ikke-deprimeret” er dækkende i forhold til den engelske sætning, hvor der står ”….at times I feel depressed”. Det er så afgørende, at vi fastholder distinktionen mellem tanker, følelser og adfærd på den ene side og egenskabs definitionerjf. ’at være’ på den anden side– også selvom det er ”ikke-deprimeret”. At bruge begrebet ’er’ eller ’at være’ skaber mulighed for en mere deterministisk opfattelse – statisk uden den dynamik, der kan ligge i en adfærdsændring på baggrund af en given relation. Determination opløses ikke af negationen, - at sige ”jeg er” eller ”jeg er ikke” er ud fra samme egenskabstænkende udgangspunkt og har ikke det relationelle aspekt, som SF-approach har. Hehe, jeg har også understreget denne passage i bogen

In fact solutions has been looked at so rarely that solutions has become the hidden half of the ”problem/solution” distinction. This has led to a muddle because the distinction marker or the slash has become a barrier and the distinction itself has become a dichotomy.

 – helt fantastisk. Du og jeg har tidligere talt om det med grund og figur, eller at definere ’noget’ en person, ting el.a. i negationen af noget andet. På samme vis tænker jeg – lige nu – om koblingen mellem problem/løsning, - at negationen af det ene har været den andens definition, som yin og yang. Det åbner for mange nye perspektiver og refleksioner, at se begreberne som af hinanden uafhængige størrelser og måske netop kun med den forbindelse, at ’den ene kan kun være til stede, når den anden er fraværende’. Jeg knytter også her an til:

Side 10:

”We end up searching for explanations believing that without explanations a solution is irrationel, not recognizing that the solution itself is its own best explanation.”

 Side 15:

“The succesfull or unsuccesfull search for exceptions is a central point to the theory of solution;..”

 At læse om BRIEFER I & II har givet en ny indsigt i udviklingen af SF. I mange år har vi talt om, at ’Steve blot beskrev hvad Insoo gjorde, og Insoo bare gjorde, som Steve skrev”. Med beskrivelse af programmerne og dermed udviklingen af teorien får SF mere tyngde og validitet – paradoksalt nok, kan man sige, for det burde være tilstrækkeligt, ”at gøre mere af det, der virker”. Jeg får lyst til at studere ”the rules” og når jeg læser koblingen mellem de forskellige spørgsmål og regler, bliver the outcome anderledes forståeligt og meningsfyldt – det synes en ikke tidligere set eller af mig forstået logik – wauw

Knus AM

                                                                                                                                                                                              d. 31.3.2011

Hej igen                                                                                                                    

Du har så ret i dit forbehold og din pointe omkring fastlåsende og definerende sprog kontra det, vi tidligere har talt om som et eksternaliserende sprogbrug. Lige nu tænker jeg, at Wittgensteins ordspil er et godt billede af, hvordan man kan lege, bryde regler og måske snyde sig frem til en alternativ forståelsesramme (global frame). Tak for den påmindelse, den kommer til at gøre en forskel i mit arbejde i dag – tænker her på en bestemt samtale J

Når jeg så alligevel skriver om at være ”ikke-deprimeret” så er det i relation til citatet ovenover: being depressed is defined, in part, by not being depressed. Som så nok bør oversættes; ” … ved ikke at være deprimeret.” Og min ny-opdagelse går på at se en sådan negation som en nødvendig mellemstation – et led i dekonstruktionen - frem for endnu en forhindring, der skal forceres på vejen frem mod en løsning/undtagelse (eller mit nye yndlingsbegreb; the hidden half)

Deleuze skriver om ”forgreningspunkter” altså steder i samtalen/historien, hvor man står overfor ”Tusind plateauer” eller uanede mulige veje at gå – og det nye for mig er ideen om netop hér at skynde sig langsomt og give tid til at dvæle lidt ved negationen og kigge efter den sjoveste, nemmeste eller vigtigste ”hidden half”: hvilke veje kan vi få øje på, der kunne tænkes at lede til Rom?.. og er der én, der træder positivt frem? På den måde kan negationer forstås som forgreningspunkter –konstruktivt og meget sjovere!

Så skriver du om, hvordan de Shazers kobling mellem regler og spørgsmål skaber ny mening og (mere komplekse?) forståelser… Sådan oplever jeg det også! Og jeg bliver især vild med, at Clues giver et meget tydeligt og brugbart overblik over rationalet for tilbagemeldingen. Det, jeg fik øje på i december: nogle svage konturer langt ude i horisonten træder med læsningen af Clues helt tydeligt frem: ”ja/nej-skematikker” eller ”if this…then that…”. Legeland ligger dermed lige for mine fødder og udfordrer mig. Det, der før var langt væk er med Clues kommet inden for rækkevidde; lige til at tage fat i.

I formiddag sad jeg og rodede med en tilbagemelding: Samtalen flød ikke rigtig og jeg anede ikke hvilket eksperiment jeg skulle give pigen, jeg havde talt med. Så tog jeg Clues frem og bladrede desperat i den… Og vupti: så kom det til mig! En forudsigelsesopgave, der kunne hjælpe hende med - via forskellen mellem hendes forudsigelser og den faktiske rating - at få øje på, at hun har bare lidt indflydelse på eget liv!

På den måde oplever jeg også, hvordan f.eks. Kunde- klage- og besøgerrelationen ikke bare er kategorier til forståelse men også indikerer hvilke (tale)handlinger og – ikke mindst - eksperimenter, der vil være et FIT! – FEDTJ Jeg kommer til at læse rigtig meget eller måske snarere rigtig tit i den her bog. Hvad jeg godt kunne tænke mig at tale mere om - det er vores gamle spørgsmål, som jeg også berørte på side 1: Det løsningsfokuserede anvendelsesområde eller ”Scope” som de Shazer taler om…

knus Karin

                                                                                                                                                                                              d. 4. april 2011

Hey Karin

Hvor er jeg enig, - det kommer betydelige flere lag på de forskellige begreber, som eks. Kunde-klage-besøgsrelationerne og det bliver en befriende ekstra dimension med kobling til eksperimen-terne. Jeg følger dig – det er fedt med det fit J

Og du har ret i flertydigheden omkring negation, smukt med billede som et forgreningspunkt, og jeg synes du får givet det en mindre deterministisk plads i samtalens vej, hvilket jeg holder af – at det får sin berettigelse, når den nu dukker op. Du skriver om ”at snyde sig frem til en alternativ forståelses ramme – en global frame” og det får mig til at tænke på

Side 101:

”Frames are the”rules” by which we construct our reality and different rules might apply in different situations. Reframing, then, is the process that involves helping the client transform his or hers “rules” for developing meaning out of a particular problematic situation.

 Og det er interessant, - det med at ”prikke” til klientens (forståelses) ramme, - at så tvivl i håb om nye og andre forståelsesrammer kan folde sig ud. På den måde ser jeg ikke den store forskel mellem reframing og dekonstruktion, - men måske er der niveau-/dybde forskellige – det kunne være spændende at drøfte en dag.

Hvad jeg også finder spændende med Clues, og får lyst til at udfordre mere, er hvad jeg kalder ”kontekst-mønstre”, altså forståelse af i hvilken sammenhæng problemet ”dukker” op eller befinder sig. Jeg tænker på de meget forskellige cases, hvor opgaven får en fællesnævner fordi problemet har adfærd i sammen kontekst-mønster. Det beviser endnu engang for mig, at der ikke er sammenhæng mellem et problem og dets løsning OG at forskellige mennesker har forskellige løsninger på det samme problem, - amazing.  

Clues vækker også mere overordnede systemiske minder J for mig er der gensyn med ”krystal-kuglen” og begreberne ”kort / terræn” og jeg får lyst til at trække frem:

”However, general system theory has long held as axiomatic the idea that difference or change in one part of the system will lead to repercussions (and transformations) in other parts of the system. This simple idea forms the foundation of brief therapy (Weakland, Fisch, Watzlawick, and Bodin 194; de Shazer, et al., 1986) in general”

 Jeg finder tilbage til idéen om, at en forandring fører til en styrket klient, der oplever sig selv kompetent med mulighed for yderligere forandring – og en dominoeffekt finder sted. Samtidig hænger det så fint sammen med vores SF-symboler - at forandringer i en del af systemet fører til forandringer i andre dele af systemet - og er det ikke fantastisk, at Clues nu også har ført til forandringer i mit system.

Knus Anne-Marie