Intro til løsningsfokus-

3 dg. Juli og august 2020

Løsningsfokuseret praksis er en dialogisk tilgang til at engagere mennesker i samtale om de forandringer, de står overfor at skulle skabe. Tilgangen  bygger på mere end 35 års klinisk praksis, forskning og teoriudvikling, og fokus for samtalerne er det enkelte menneskes ønskede fremtid samt de styrker og ressourcer, der på den ene side kan forklare tidligere succes, og på den anden side kan være nyttige i forhold til at opnå den ønskede fremtid. 

To grundlæggende antagelse er, at individets ønskede fremtid er katalysator i behandlingen, og at de væsentlige elementer i denne fremtid allerede findes i det levede liv. Fra disse grundlæggende ideer udspringer en række teknikker, der er specifikke for løsningsfokuserede samtaler og som præsenteres på introduktionskurset. 

Med lidt andre ord adskiller denne tilgang sig fra traditionelt udviklingsarbejde, idet arbejdet bygges op omkring det enkelte individs egen vurdering af sine fremskridt - eller mangel på samme. Således ansporer løsningsfokuseret praksis mennesker til, via detaljerede beskrivelser af deres forandringsønsker, tidligere succeser, ressourcer og styrker, at finde deres egen og unikke måde at skabe løsninger på. 

Varighed:

Kurset består af 3 dage, fordelt med 2 undervisningsdage og 1 opfølgningsdag efter ca. 1 måned. Som det er kendetegnende for al undervisning på DLI bygges læringsdesignet op over en meget tæt kobling mellem teori og praksis. Dette sikres ved at de studerende på opfølgningsdagen skal koble deres viden på deres praksiserfaringer. 

Indhold:

Den løsningsfokuserede praktikker bruger nogle særlige teknikker til at skabe et meget detaljeret billede af hverdagen, som den arter sig i den ønskede fremtid, ligesom vi udvikler detaljerede beskrivelser af, når dele af denne fremtid allerede sker. Herunder opspores også undtagelser, hvilket vil sige detaljerede beskrivelser af, når problematiske følelser, tanker, eller interaktion med andre kunne være sket, men sker ikke.

På undervisningsdagene præsenteres du for de løsningsfokuserede grundantagelser om menneskelig udvikling og forandring, og demonstreres i, hvordan der arbejdes ud fra dem gennem eksempelvis film, øvelser og livesessions. Dagene er konkrete og meget "hands-on", hvor du går hjem med redskaber og inspiration direkte til at implementere i din egen praksis.

Pris:

Pris inkl. forplejning: 4.500 kr. ex. moms. Kurset kan rekvireres af arbejdspladser, særskilt pris afhængig af antal deltagere, og kan forhandles.  

Næste kursus: 

Basiskursus med introduktion til den løsningsfokuserede tilgang og tænkning holdes næste gang som sommer-workshop på følgende dage: 

  • Modul 1 - d. 29. og d. 30. Juni

  • Modul 2 - d. 10. August

Alle dage fra kl. 9-16 i vores lokaler på Vangedevej 225 i Dyssegård. Nem og gratis parkering. 

Tilmelding via Tilmelding og Info senest fredag d. 19. Juni.

Yderligere oplysninger kan fås på tlf. 26700509.